9. Salttørvgravning i Nordfrisland

Fra 12 til 18 årh. gravede friserne tørv i marsk og vadeområdet, til udvinding af salt.

Istarten af tørvegravningssæssonen, gravede man en lang grube, og stak med lange stænger, en 2-5 meter lang klægskorpe af.

Denne erhvervsaktivitet blev udelukkende praktiseret i sommerhalvåret.

Klæglaget blev vippet ned i gruben, og den salte tørv var blotlagt, og kunne graves fri. Tørven kunne nu med hestevogn transporteres ind til den højere liggende tørreplads.

Nordfriserne fortsatte med saltudvindingen som bierhverv et stykke ind det 18 årh. Efter stormfloden i 1362 gravede saltsyderne ikke længere tørv i marsken, men på vaden. Med små sejlbåde sejlede man ud i vadehavet, og gravede ved ebbe salttørven op. Ved næste flod sejlede man ind til land, hvor kvinderne tog imod, og med kærrer transporterede tørven op til tørrepladsen.