6. Salt i middelalderen

I middelalderen blev saltfremstillingsteknikken videre udviklet. Ved fordampning af saltlagen i store blypander, senere i store jernpander kunne man fremstille væsentlig mere salt, med et mindre energi forbrug.

Efter Romerrigets fald, var salt en af drivkræfterne til genopbygning af fjernhandelen. Samtidig skulle hver landsby, gods, kloster og ødegård forsyne sig med salt – på den måde virkede saltet også fremmende på detailhandelen.

Konger, adelen og kirken forsøgte at få del i de indtjenings muligheder saltfremstillingen bød på. Der blev ført krige omkring produktionsbyerne. Fremstilling, lagring, transport og handel blev belagt med told og skat. købmændende var også interesseret i økonomisk gevinst og modsatte sig – på denne måde opstod Hansestæderne. Dette mægtige forbund af byer havde salthandelen som deres 4 vigtigste indtjeningskilde i europa.