5. Salt i oldtiden

Da stenalderens jægere og samlere efterhånden ændrede deres livsmønster og blev til fastboende agerbrugere, ændrede deres ernæring sig fra overvejende kødprodukter til planteprodukter. Da kød har et højt indhold af salte, opstod der et saltmangel problem.Mennesket måtte nu målrettet søge efter salt. Saltet var blevet til et nødvendigt daglig næringsmiddel.

Ofte udnyttede mennesket naturlige forekomster af saltkilder. I specielle ovne kunne man i små keramiske skåle koge vandet væk, og udvinde den tilbageblivende salt. Der findes talrige fund af sådanne ovne og forme rundt i Europa.

Senest i Bronzealderen begyndte man at udvinde salt fra aflejringer i bjergene i Hallstadt i Østrig.

Romerne forsynede sig hovedsaglig med salt fra salthaverne, flade overrislings områder ved middelhavet, hvor den kraftige sol fordampede vandet og saltet blev tilbage.