13. Afsætning af saltet

De første skriftlige kilder som nævner saltfremstillingen i Nordfrisland, stammer tilbage fra før 1200, hvor den danske krønnikeskriver Saxo Grammaticus skriver : Torrefacta in salem gleba coquitur. Allerede i 11 årh. brugte manFrisersalt i Hedeby.I følgende byer opnåede de Nord frisiske vadehavsøer særrettigheder vedr. salthandel: Slesvig (1200/1250), Flensborg (1284), og Åbenrå (1288). På dette tidspunkt havde frisersaltet monopol på den Jyske halvø.

Rungholt et handelssted ved Den Nordfrisiske sydkyst, tjente indtil dens undergang i 1362 som handelssted, med kontakter til Hamborg, Bremen og Flanderen. En af de væsentlige handelsvarer var salt.

Senere i middelalderen var Ribe handelscentrum for Frisersaltet. I mindre sejlbåde fragtede Friserne store mængder salt til Ribe.
Herfra blev saltet solgt videre til Jylland og resten af Skandinavien som “Ribersalt”.

På grund af den lavere pris kunne frisersaltet konkurere med salt andre steder fra.
Fra det 16 årh. bragte Nederlandske skibe renset atlanterhavssalt til konkurrance dygtige priser på markedet. Det blev svært for friserne at afsætte deres salt, af lidt mere svingende kvalitet. Produktionen gik stærk tilbage.
Efter at den Slesvigske hertug og den danske konge indskrænkede handelen af Frisersalt til fordel for Lüneburg saltet, måtte produktionen af Frisersaltet helt opgives i 1782.