12. Arbejdsstruktur

Før den store stormflod i 1362 var saltudvinding i Nordfrisland, et af hovederhvervene. Små virksomheder organiserede lige fra tørvegravning frem til salget af den frisk udvundne salt. Den danske konge, hertugen af Slesvig, og biskoppen af Slesvig, modtog en vis del i skat, men lod derudover saltsyderne have frie tøjler til produktion og salg.

Efter stormfloderne i 1362 og 1634, hvor store marskområder blev ødelagt, ændrede saltudvindingen sig til kun at være et bierhverv. Karle og ældre mænd hentede tørven i forsommeren, kvinderne overtog afbrændingen, transporten og saltsydningen. Det var hårdt og dårligt betalt arbejde.

Den videre salg blev overtaget af købmænd, der opnåede stor velstand. Man kan muligvis tilbageføre opførelsen af de store kirker på Vadehavsøerne, og importen af Rhinske stenkister, til denne overklasse.

 

Urkunde vom 15.7.1400: Leute S.213.)
der Edopmsharde versprechen Bremern freies Geleit, Erwähnung von acht Salzbuden! (Hamburgisches Urkundenbuch, bearb. Von Karl Kunze, Bd. 5 (1392 – 1414) Leipzig 1898, Nr 420,

Wytlyk zy al den ghenen, de dessen bref zen edder horen lezen, dat wy ratlude unde wy meyne bunden an Edumsherde gheven vrede unde leyde al den koplude van Bremen, tu uns tu komen an unze herde, kopenschop tu dryvene an unzeme herde, unde neyn man eme tu schadene, alzo verne aize ere leyde sulven nycht eyn breken. Wente in dat Hever dep schol gy yn leghen, wente dar zund achte hude alle vol zoldes, valete.478 Unde ik Acghe Autzone leyde ju ok an unze land tu komen fry tu unde af van mynes heren des hertyghen weghen.Tu ener bewyzene, dat dyt war is, des hebbe wy unzes herdes

Urkunde der Edomsharde an die Bremer Kaufmannschaft um 1400