I middelalderen
blev saltfremstillingsteknikken videre udviklet. Ved fordampning
af saltlagen i store blypander, senere i store jernpander
kunne man fremstille væsentlig mere salt, med et mindre
energi forbrug.
Efter Romerrigets fald, var salt en af drivkræfterne
til genopbygning af fjernhandelen. Samtidig skulle hver landsby,
gods, kloster og ødegård forsyne sig med salt
- på den måde virkede saltet også fremmende
på detailhandelen.
Konger, adelen og kirken forsøgte at få
del i de indtjenings muligheder saltfremstillingen bød
på. Der blev ført krige omkring produktionsbyerne.
Fremstilling, lagring, transport og handel blev belagt med
told og skat. købmændende var også interesseret
i økonomisk gevinst og modsatte sig - på denne
måde opstod Hansestæderne. Dette mægtige
forbund af byer havde salthandelen som deres 4 vigtigste indtjeningskilde
i europa. |
