Da
stenalderens jægere og samlere efterhånden ændrede
deres livsmønster og blev til fastboende agerbrugere,
ændrede deres ernæring sig fra overvejende kødprodukter
til planteprodukter. Da kød har et højt indhold
af salte, opstod der et saltmangel problem.Mennesket måtte
nu målrettet søge efter salt. Saltet var blevet
til et nødvendigt daglig næringsmiddel.
Ofte udnyttede mennesket naturlige forekomster
af saltkilder. I specielle ovne kunne man i små keramiske
skåle koge vandet væk, og udvinde den tilbageblivende
salt. Der findes talrige fund af sådanne ovne og forme
rundt i Europa.
Senest i Bronzealderen begyndte man at udvinde
salt fra aflejringer i bjergene i Hallstadt i Østrig.
Romerne forsynede sig hovedsaglig
med salt fra salthaverne, flade overrislings områder
ved middelhavet, hvor den kraftige sol fordampede vandet og
saltet blev tilbage.
|
