Ved den
storstilede afgravning af tørvelagene i vadehavet,
greb mennesket massivt ind i det sårbare miljø
øboerne var omgivet af. Den uinddigede marsk var visse
steder blevet sænket med indtil en meter. De efterfølgende
stormfloder havde nu lettere ved at angribe kysten, og store
landområder blev lagt øde.
Da konsekvenserne af tørvegravningen blev
synlige, forbød kejser Karl d.5 i 1515 al tørvegravning
i Nederlandene. I Nordfrisland tilsidesatte man menneskers
sikkerhed og nærmiljø, til fordel for beskæftigelse
for mange mennesker.
|
