De første
skriftlige kilder som nævner saltfremstillingen i Nordfrisland,
stammer tilbage fra før 1200, hvor den danske krønnikeskriver
Saxo Grammaticus skriver : Torrefacta in salem gleba coquitur.
Allerede i 11 årh. brugte manFrisersalt i Hedeby.I følgende
byer opnåede de Nord frisiske vadehavsøer særrettigheder
vedr. salthandel: Slesvig (1200/1250), Flensborg (1284), og
Åbenrå (1288). På dette tidspunkt havde
frisersaltet monopol på den Jyske halvø.
Rungholt et handelssted ved Den Nordfrisiske
sydkyst, tjente indtil dens undergang i 1362 som handelssted,
med kontakter til Hamborg, Bremen og Flanderen. En af de væsentlige
handelsvarer var salt.
Senere i middelalderen var Ribe handelscentrum
for Frisersaltet. I mindre sejlbåde fragtede Friserne
store mængder salt til Ribe.
Herfra blev saltet solgt videre til Jylland og resten af Skandinavien
som “Ribersalt”.
På grund af den lavere pris kunne frisersaltet
konkurere med salt andre steder fra.
Fra det 16 årh. bragte Nederlandske skibe renset atlanterhavssalt
til konkurrance dygtige priser på markedet. Det blev
svært for friserne at afsætte deres salt, af lidt
mere svingende kvalitet. Produktionen gik stærk tilbage.
Efter at den Slesvigske hertug og den danske konge indskrænkede
handelen af Frisersalt til fordel for Lüneburg saltet,
måtte produktionen af Frisersaltet helt opgives i 1782.
|
